Svends klumme om Shamanisme
Det som vi oplever i dette liv, er ofte et resultat af den måde, som vi spørger ind til meningen på.
Som vi spørger, får vi svar. Ændrer vi spørgsmålene og synsvinklen, ændrer svarerne sig ligeledes.
På denne side vil du finde lidt af det, som jeg selv synes er en hjælp til at orientere sig i dette livs labyrint.

24.4.2012
"Shamanlærling på prøve", Tulku eller bare spirituel interesseret?
Som beboer i denne virkelighed, en virkelighed med en fysisk krop, fødes vi stort set alle med et handikap..... en ordentlig gang demens. Vi glemmer alt om hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi har sat os for med dette liv. At man ytrer interesse for det spirituelle område kan have flere årsager. Man kan have problemer i de almindelige hverdagsspørgsmål, som man ønsker at få løst. Det kan være problemer som hører under almindeligt sjæleligt ubehag, så som ikke at kunne fungere i hverdagen, at have følelsen af at være tom indeni, ikke at kunne føle ægte følelser, kort sagt at være trådt udenfor oplevelsen af virkelighed.
Man kan også interessere sig for spirituelle temaer for af denne vej at kunne, i det mindste teoretisk, prøve sin hverdag af fra en anden vinkel. At føje flere brikker til forståelsen af gåden virkelighed. Dertil er der gjort så mange forskellige løsningsforslag at der bestemt ikke er mangel på synsvinkler... alle fra den teoretiske skuffe.
Shamanisme er nok noget at det mest teoriløse og praktisk baserede vi har inden for spiritualitet. Det bygger på, at man selv opnår erfaringer med andre områder af virkeligheden lige fra begyndelsen af. Efter mange år som underviser i shamanisme har jeg set rigtig mange forskellige begrundelser for at ville lære shamanisme. I bund og grund bygger flertallet mere på ønsket om at får et bedre liv, en forbedring at sin almindelige livssituation end på et ægte dybtfølt spirituelt behov. Hvad ens virkelige motivation er, kan man ikke vide på forhånd. Men det vil afdække sig efterhånden som man udvikler sig hen af vejen med en shamanistisk øve-hverdag. Fra det punkt af hvor ens virkelige motivation bliver synlig, vil forholdet til spiritualitet også ændre sig.
Derfor har jeg lavet en indførende fase ind i shamanismens verden, som jeg kalder "shamanlærling på prøve". Den giver mulighed for at stifte bekendtskab med shamanismen på en måde som i stedet for kursusformen arbejder med den personlige indlæring. Derved kommer man tættere på shamanismens sjæl. I løbet af processen "shamanlærling på prøve" vil man kunne afdække sin egen gåde, sin motivation og få lejlighed til at hægte sig ind i Kræfternes net. Og sidst men ikke mindst: se om man virkelig søger shamanismen eller om det i virkeligheden handler om noget helt andet.
Ægte spirituelle mennesker er sjældne, meget sjældne. For det meste kommer vi ind i dette liv af karmiske grunde, fordi vi skal. Fordi vi har noget at rette op på, noget som afspiller sig i vores almindelige hverdagsliv. Også disse specielle mennesker har problemer med den type demens, som kan ramme os alle sammen i de første år efter fødslen. Tilstanden hvor vi glemmer vores potentiale og al den erfaring, som vi har fra tidligere liv.
Indenfor en tibetanske buddhisme har man derfor gjort meget ud af at finde disse sjældne mennesker, før der er gået for mange år og demens-tilstanden indfinder sig. En sådan spirituel begavelse kaldes indenfor tibetansk buddhisme for en Tulku. Kan man finde en Tulku mens han/hun stadig har erindringens friskhed, så er der en stor chance for, at kunne bevare kontakten til sin viden og indsigt, der således igen kan komme andre til gode. En Tulku findes som regel et sted i Østen, men i nyere tid fødes Tulku´s også i stigende grad i Vesten.
Da vi ikke har denne tradition at søge og finde Tulku´s her i Vesten, så er det da også meget hårdere at blive født her hos os. Det er benhårdt at skulle beskytte sin medbragte indsigt mod velmenende opdragelse og indoktrinering i den vestlige måde at opfatte virkeligheden på. At skule til at sætte ord på sin sprogløse indsigt i et nyt sprog, alt imens årerne går, og man synker dybere ned i kroppen og glemslens mørke. En Tulku i Vesten som ikke bliver fundet og genkendt vil have en ubevidst men meget målrettet stræben mod det spirituelle som er præget af fornemmelser for hvad der er rigtigt og forkert. Han vil også søge mange døre, vil fejle mange gange men sikkert også pejle efter det klareste lys, som er i sigte, og derved med megen møje og en uundgåelig del lidelse alligevel finde sin vej.
En Tulku kan kun genkendes af en erfaren spirituel person, en shaman-mester eller en veltrænet spirituel praktiserende, som kan finde Tulku´en på det sted, som han/hun befinder sig i den spirituelle geografi.
Det er af vigtighed for os alle sammen her i Vesten, at de som er spirituelt højtudviklede også får de udviklingsmuligheder, der kan sikrer dem mod tabet af deres indsigt allerede i de første livsår.

12.10.2011
Shamanismen .... hvad kan den egentlig?
Jeg får sommetider nogle gode spørgsmål i min mailboks. Et af dem var spørgsmålet...hvad kan I egentlig? Svaret er ret simpelt: Som shaman er man først og fremmest en healer med en, måske for de fleste, ret anderledes værktøjskasse. For at kunne bruge denne værktøjskasse med indsigt, kraft, værdighed og respekt, åbner uddannelsen for endnu et aspekt:
Shamanismen som en spirituel vej, hvor du lærer at navigerer i Virkelighedens mange universer. Universer hvor man lærer at åbne sig for væsner af højere udvikling end vi kan manifestere her på "mellemverdenens plan".
Som du kan læse i det forrige indlæg, så er der mange forskellige aspekter af virkelighed, som alle er tilgængelige for os.
Niveauerne i den for os tilgængelige række af indre verdener er alle sammen kategorier af moralsk udvikling. De rækker fra decideret umoral (med den tilhørende portion lidelse) i de underste regioner, gennem god gammeldags borgerlig moral i gråzone-verdenerne, til høj og lysende moral i de højere verdener som samtidig gennemstrømmes af glæde og kærlighed.
En ting som vi kan være helt sikker på er, at vi efter dette liv vil finde os i en af disse regioner. Hvor det bliver, er ligesom afhængig af, hvordan vi vælger at bruge dette liv. Der er ikke andre end os selv, som har indflydelse på, hvordan og hvad vi vælger i dette liv.
Som shaman kommer man tæt ind på denne realitet, og man lærer også at forholde sig til sine valg....for at man kan være en vejviser i dette liv. Det er så det 3. aspekt af shamanismen: vejleder funktionen. Så kort sagt er shamanen en healer, en rejsende i virkelighedens mange universer og en vejleder.


20.9.2011
Virkeligheden.... hvad er det egentlig for en størrelse???
Vi er vokset op i en tid og på et sted, hvor man har styr på virkeligheden. Ja vi er ligefrem blevet trænede helt fra barnsben af, til at kende forskel på det, som er virkeligt, og det som i vores samfunds definition ikke er virkeligt. Vi er blevet opdraget og trænet til at opleve os selv inden for bestemt definerede rammer. Vi indretter os efter denne definition og synes, at det er fascinerende, når vi er på ferie og oplever, at andre folkeslag definerer virkelighed på en helt anden måde. Man mærker det med det samme,.... det øjeblik man kommer ind over grænsen til et andet land, så havner man i en helt anden kasse.  Den kasse føles helt anderledes og vi skal lige lære, hvordan de ser på virkeligheden der.
Den virkelighed, som vi har lært at begå os i, er i modsætning til, hvad vi tror, kun et lille delaspekt af Virkeligheden. Et delaspekt som vi kan kalde social virkelighed. Det er en aftale, som vi har med hinanden i et samfund, og som fungerer gennem love og regler, som vi agerer efter. Men uden at vi skænker det en tanke, eksisterer vores hverdag i flere forskellige virkeligheder..... på trods af, at vi tror, at leve i en enkelt virkelighed.
Her et par eksempler fra hverdagens virkeligheder:
Fortid er noget som vi betragter som værende virkelighed. Hændelser som ligger år tilbage, og som måske i tid kun havde kort varighed, kan være så prægende, at vi stadig lever med dem, som om de stadig sker. Folk som har fornærmet eller krænket os ser vi, hvis vi møder dem,  stadig på, som om der ikke har været udvikling i mellemtiden. Det samme med folk vi har gode minder med. Vi ser på dem som om, de stadig er det samme, som de var engang. Med tiden vil den som vi havde dårlige oplevelser med måske have gennemgået en positiv udvikling, mens den som vi havde positive oplevelser med kunne have gennemgået en negativ udvikling. Vi har svært ved at slippe fortiden, og tager den som værende relevant og tilstedeværende.
Derved får vi svært ved at udvikle os. Vi klæber fast i fortid, og giver det en status af virkelighed.


Samtidig kører der i vores hverdag noget, som har sit helt eget liv, og som vi også giver status af en slags virkelighed:
Forestillet fremtid. Vi kan godt manipulere med fysiske begivenheder, som endnu ikke har fundet sted, men fremtiden vi arbejder hen imod kommer aldrig. Det ser altid anderledes ud, end vi drømmer det til at være. I denne kategori hører også de illusioner, som vi et øjeblik regner for virkelig: film og underholdning.
Illusioner påvirker os, som om de var virkelighed. Ved at se en film påvirkes vi også fysisk. Vi ler og græder med indbildte personer, bliver grebet af spænding, mærker suset i mellemgulvet ved action, som om det sker i virkeligheden og endskønt vi ser på en skærm, som danner billeder af farvede prikker. Mens det sker lever vi i en illusion om virkelighed.

Et andet aspekt af det vi må forholde os til i virkelighedens verden er Nuet:
Nuet er et af de vigtigste elementer overhovedet. Det er en dør ind til Virkeligheden. Desværre er nuets verden lukket af 2 døre: fortid og forestilling om fremtid. Det er uhyre sjældent at vi kan åbne nuets dør mere end et par sekunder af gangen. Vores måde at leve på forhindrer, at vi træder ind gennem nuets dør. Vi løber efter en indbildt fremtid og hænger samtidig fast i vores fortid. Prøv at leve en dag uden din pc, din mobil, dit fjernsyn eller andre medier og så se, om du kan tune ind på stilheden og leve med dig selv. Alt det skrald som hober sig op i en normal hverdag, vil vælte ud. Kan du klare det, og laver du en god affaldssortering, så bliver belønningen en indre ro, som har sine rødder i Nuet.


Fysisk virkelighed
.... det må da være noget, som vi kan enes om er virkeligt, ek?? At det vi ser er virkeligt og ikke en drøm, eller hvad?
I Østen har man længe prøvet at fortælle os, at det vi tror er virkeligt, ikke er andet end en illusion. En påstand som vi hårdnakket afviser. Men vi skulle nok hellere prøve at forstå, hvad der menes, når der siges, at vi lever i en illusion. Egentlig har vores kultur for længst kommet til det samme resultat... vi har bare ikke forstået det. Det er stort set kun det aller yderste lag af fysisk virkelighed, vi forholder os til. Går vi under huden, bliver det hele meget mere upersonligt. Vi kommer ind i kroppens anatomi, celler, blodkar og nervetråde. Dybere nede molekyler og endnu dybere nede til partikler som opstår og forgår. Har du hilst på dine venners molekyler i dag? nej vel, for det aspekt forholder vi os ikke til. Jamen det er da også en del af virkelighedens verden; ek? Og vi lever da i virkeligheden? Nej vel vi gør ej. Vi lever i en forestilling om virkeligheden, som er lavet ud fra en overfladisk synsvinkel og tolket mangelfuldt.
Uset af os lever vi i den fysiske virkelig i Energiernes verden. En verden i stadig bevægelse og forvandling. Det er den virkelige fysiske verden, men da bevægelserne for det meste er uhyre langsomme, bemærker vi dem ikke. Tænk på træets bevægelse gennem et år. Det går så langsomt, at vi knap nok mærker det. Tænk på den endnu langsomme bevægelse som stenene har. De gennemgår formdannelse og nedbrydning i et tempo, som vi slet ikke kan leve os ind i. Verden er energier, og det er kun den yderste hud, som vi forholder os til.

Så er der endnu et aspekt, som vi arbejder med hver dag, som vi ikke kan veje, måle eller se
eller røre, men som lægger grundstenene i vores sociale virkelighed:
Abstrakt virkelighed:
Tal er noget som egentlig bryder med vores kulturs definition af virkelighed: for at være virkeligt må det kunne vejes, måles og berører. Ja dak... prøv at vej et tal.
Matematik er fuldstændigt uvirkeligt set fra et fysisk synspunkt, og dog kan vi ikke klare os uden. For selvfølgelig er det et aspekt af virkelighed.... men hvor kan du gøre tal til genstand for iagttagelse????? Ingen af de steder, der indgår i vores accepterede virkelighedsbillede indeholder områder, hvor tal kan gøres til genstand for iagttagelse. Jamen findes tal så ikke? Jow de gør, de findes på et sted, som ikke er gjort til genstand for seriøs udforskning. Tal-processer og Tal-bevægelser er grundlaget for udvikling. Så bag om tallenes overflade gemmer der sig også en  virkelighed.

Den virkelighed er en Moralsk virkelighed. Ja det lyder sært, at tal og moral kan kobles sammen. Men det kan de. For tal er proces og bevægelses-styrende
, og udvikling er valg.
Valg som bestemmer om udvikling skal gå den ene eller den anden vej. Derfor er etik og moral et vigtigt aspekt af virkelighed. Som vi vælger, således flyder energien og åbner døre, og lukker andre døre og muligheder. Etik og moral er også uden fysisk "krop", men de er der alligevel. Alle handler efter en eller anden form for etik og moral, som vi forholder os til. Om vi vil det eller ej, etik og moral er en integreret del af virkeligheden.

Sidst men ikke mindst er der Tro som en del af virkeligheden. Tro er noget som stort set alle mennesker forholder sig til. Religiøse mennesker forholder sig til tro og gud som var de tilstedeværende. Både på godt og ondt. Der er eksempler nok i hverdagen på, hvor galt det kan gå, når de religiøse skrifter tolkes efter den personlige målestok. Ikke destro mindre opfattes religiøse forestillinger også den ateistiske tro som værende virkelighed.

Som du sikkert kan se, er virkelighed en meget kompleks størrelse.  Der er mange forskellige aspekter af den og de findes på mange forskellige niveauer af eksistensen. Vi er slet ikke vågnet op for det. Men vi må have nogle værktøjer, som dur til at udforske Virkelighed med. Det kan godt være, at vi i vores kultur almindeligvis er afvisende over for den slags udforskning, men sådan har det jo altid været. Det kan Shamanismen tale med om. Den har fulgt menneskeheden gennem hele udviklingen helt fra begyndelsen. Den har set forandringerne, den har overlevet dem alle.
Shamaner har altid været rejsende i Virkelighed, i udforskningen af anderledes virkeligheder, som hører til i helhedens verden. Det vil den blive ved med, også på trods af at den sociale virkelighed ofte har reageret med voldsomhed overfor en ubekvem fremstilling af virkelighed. Shamanismen er en vej til udforskning af aspekter af virkeligheden, som det er vigtige, som vi skal forholde os til, for at vi kan tage de rigtig valg, og åbne de døre som er gavnlige for os og lukke de døre, som er skadelige for os.

 

15.7.2011
Gud, Guder og Ånder
Religion handler om guder og om vores forhold til dem.
I nogle religioner må man kun have et forhold til en gud (monoteisme som kristendom, islam, jødedommen), i andre dyrker man forholdet til at væld af forskellige guder (polyteisme som hinduisme). Typisk er religion forbundet med tro, og tro er da også et af de væsentligste forudsætninger for, at religion kan eksistere. Tro kræver ikke andet end accept af troens dogmer. Der kræves ingen personlig erfaring eller berøring, accept er nok. Shamanisme er sammen med buddhismen i en hel anden position end religion, for her lægges der vægt på den personlige erfaring, den personlige berøring med det spirituelle. Shamanismen kræver endda fra første færd, at man får et personligt erfaringsgrundlag ud fra berøringen med det, som kaldes åndernes verden. Og med tiden kan man som shamanistisk praktiserende ikke undgå at få et personligt berørings-forhold til de udviklingstrin, som vi betegner som ånder eller guder.
Jeg ved godt, at monoteistiske religioner siger, at der kun er en gud. Men deres skrifter siger faktisk bare, at du kun skal dyrke en gud, ikke at der ikke findes flere. Set med shamanismens briller findes der et hav af ånder og guder. Og ja, de er skam reelle nok. De findes faktisk. Det som er afgørende er kontakten, og hvordan den etableres. I shamanismen lærer du at fokusere din intension. Det er en måde at etablere kontakt på, og her er tro faktisk en rigtig god ingrediens. Hvis du tror på det, du gør, er der stor sandsynlighed for, at det vil lykkedes. En hindu som dyrker Kali, Hanuman eller Shiva vil være i en reel kontakt med disse guder/ånder, hvis intensionen fokuseres målrettet. Ligeledes vil en bøn til Allah eller den som kaldes Gud i kristendommen ankomme, hvis den rette fokusering er tilstede. Det er faktisk også forudsætningen for shamanismens arbejde med ånder, at intension og fokusering er i top, og at de har den rette mængde energi og motivation med.
Så langt er shamanisme og religion i samklang med hinanden. Men der er en faktor i forholdet mellem mennesker og ånder, som har vidtrækkende konsekvenser for dette forhold.  En faktor som en øvet shaman kan iagttage, og som har vidtrækkende følger: Vores selviske motiveringers påvirkning på guderne. Ja, hvad er det nu for noget? Kan man nu ikke mere bare bede gud om en ny bil, en ny kæreste, flere penge til et nemmere liv? Det kan du godt, men det har faktisk konsekvenser både for dig selv, men især også for den gud/ånd, som bønnen går til.  Alt og alle i denne eksistens er underlagt udvikling. Alle ....også de ånder som vi kalder guder. Fra nederst til øverst er alle underlagt udvikling. Så med shamanens briller findes der ikke fuldkommenhed så længe, man er knyttet til dette univers. Der findes høje grader af udvikling, men en tilstand af fuldkommenhed, hvor udvikling ophører, er der ikke i dette univers. Således er guder også påvirkelige og kontakten med mennesker vil have indflydelse på deres udvikling. Især har fænomenet egoet en stor indflydelse på ånderne. Et ego er et fænomen, som man kun kan opleve, hvis man har en fysisk krop og derigennem oplever en tilstand af at være afskåret fra helheden. At være alene og uden forbundenhed med altet. Det er et enestående fænomen, og hvis man som ånderne ikke kender det fra egen erfaring, kan det virke som en slags infektion på ånderne. Det påvirker deres evolution i negativ retning. Sagt ganske enkelt: Guderne degenererer gennem kontakten med mennesker. Det at blive genstand for tilbedelse påvirker ånder og guder i negativ retning. Det positive ved det er, at det sætter skub i deres udvikling. En tilstand i uskyldig lyksalighed med meget lange intervaller af hvilen i tilsyneladende fuldkommenhed, forkortes gennem berøring med universets lov:
Alt er foranderligt og underkastet bevægelse og udvikling. En bevægelse vi som mennesker har helt inde på livet, for den forårsager lidelse og tvinger os til udvikling, og som gennem kontakten med guder og ånder kaster sine dønninger gennem hele den spirituelle geografi.
 

31.5.2011
Forventninger
Vi behøver ikke se os langt omkring, for at se, at den måde vi lever på, forårsager lidelse og problemer. Skal vi bruge dette liv på en fornuftig måde, er det nødvendigt for os, at vi lærer de temaer og illusioner at kende, hvor vi i vores kultur træder ved siden af, og derved fremprovokerer unødvendig lidelser. Lidelser som vi skal forholde os til, for ikke at blive tromlet ned af dem.
Et centralt tema hedder forventninger. Det er et tema med to hoveder: forventninger til livet, og forventninger til andre. Prøv på dig selv at finde de forventninger, som du selv har til dit liv. Brug lidt tid på det, for det er en fantastisk øjenåbner. Skriv dine forventninger til dette liv ned, og lav en liste. Prøv at se på alle punkterne på din liste. Du vil se meget omkring din virkelighedsforståelse. Prøv så at bruge tid på at se på dine forventninger til andre. Du vil bemærke, at du reagerer på, hvordan de forholder sig til disse forventninger. Du vil være skuffet eller tilfreds med andre alt efter, hvordan de forholdte sig til dine forventninger. Således vil du kunne se, at dine oplevelser stammer fra måden, som du har indrettet dig på i dette liv, måden du opfatter dit liv på. Forventninger kan være både negative eller positive i forhold til en selv. Både forventningerne til livet såvel som til andre. Men uanset hvad, om de er det ene eller det andet……. hvad nu hvis hele synsvinklen er forkert? Måske er der ikke noget at sige til, at så mange mennesker har ondt i livet. Forventningerne til livet går måske af sporet allerede fra det første sekund? Måske fordi vi opfatter vore liv som fremadrettet. Hvad nu hvis livet i virkeligheden er bagudrettet, og det er der, at vi tager fejl i vores forståelse?.
Egentlig er det slet ikke så svært at se fra en anden vinkel. Fra øjeblikket du fødes kommer du nærmere din død. Vores liv har en udløbsdato, og den tikker fra det allerførste åndedræt vi tager. Allerede fra fødslen starter nedtællingen. Hele livet er ren nedtælling. Det er egentlig en fortrøstningsfuld kendsgerning. Hvis du har et elendigt og mørkt liv……. det tæller ned og forkortes. Hvis du har et lyst liv men alligevel ikke er tilfreds….. det tæller ned og forkortes. Når du lige nu ser tilbage på det liv, som du har haft indtil nu, så prøv at se det som et rum, som er lyst, mørkt eller måske der i mellem. Det rum er et resultat af et tidligere liv, som du har ført, før du kom hertil. Det er så at sige din goodwill eller manglen derpå, som du lever i. Og den goodwill bruger sig op i takt med at din nedtælling tikker. Så set fra den vinkel er der ingen grund til at have forventninger til dit liv, for du lever i dine tidligere gerningers goodwill. Hvordan så med forventningerne til andre? Når din goodwill er brugt op, så har du ikke noget at bygge det næste liv op på.
Så den fremadrettede bevægelse i dette liv bygger faktisk på andre mennesker og det, som vi gør sammen. VI er således hinandens fremtid. Udvikler vi gode gerninger sammen, bygger vi goodwill for den næste tilstand sammen. Udvikler vi mørke gerninger sammen, udvikler vi ingen goodwill for den næste tilstand, og den vil foregå i mørke.
Ser man temaet forventninger i disse to bevægelser, så kan vi gribe hverdagen an på en mere konstruktiv måde. Og når vi ingen forventninger har, så er alt, hvad der er over nul.... et plus, og vi vil lære at være taknemmelige for det, som andre gør for os.... for alt hvad vi gør for hinanden, det er helt frivilligt.