Shamanselskabet i Danmark

Shamanselskaber findes i de fleste af de lande, som har shamanisme. Selskabet er en sammenslutning af for det meste veluddannede shamaner
der ofte samles omkring en shamansk klinik. Hvis der ikke er en klinik at samles om, er selskabet en slags lukket orden, hvor man plejer forholdet til åndernes verden.
Derudover spiller et shamanselskab en stor rolle for lokalsamfundet, ved at formidle en berøring med ånderne gennem rituelle begivenheder, som ofte er årstidsbestemte.
I Shamanselskabet i Danmark er vi ganske ydmyge over for denne opgave. Vi erkender, at vi har langt vej igen, før vi kan regne med nogen form for
kulturelt gennembrud. På den anden side er vi meget bevidste over for, at det vi udvikler er noget, der dur. At det ikke er noget, vi har tyvstjålet fra en anden kultur,
men at det har sine rødder her hos os. Som begyndelse ligger der den respekt for shamanismen, at vi kun kan se den som en personlig indlæringsvej,
og at den derfor ikke hører hjemme blandt "tag selvhylderne i det spirituelle supermarked". Derfor har vi lagt en indlæringsvej ud, som vi kalder "shamanlærling på prøve".
Her betyder motivationen til at ville lære shamanisme rigtig meget. For man vil høste som man sår. Er motivationen at pynte sit ego, så vil man høste et
egomonster, fordi shamanismen besidder en stor kraft. Derfor sorterer vi fra begyndelse dem fra, der ikke gennemskuer deres egentlige motivation.
For at lære shamanismens håndværk må man have udholdenhed og interesse for at anvende det til andres gavn. Ikke for at ville pynte sig med de ydre attributter.
Har man rene intensioner vil man kunne få tilgang til umådelig stor verden, der har det med at blive stadig større, og en aldrig endende uddannelse.

Hvis du har lyst til at gå shamanens vej, så er du indbudt til  at deltage i forløbet "Shamanlærling på prøve".
Du kan læse mere herom på Shamanselskabets hjemmeside: www.shamanselskabet.dk
Er du mere interesseret i blot at lære shamanens verden at kende uden at skulle uddanne sig til shaman, så følg med på tråden byshamanisme her på denne hjemmeside.
Den vil jævnligt blive opdateret med kurser, til de som søger shamanismen som en vej til selvudvikling.